Lærerfaglig
analyse af Erasmus Montanus
Genre
Drama komedie.
Da Erasmus Montanus er inddelt i akter og scener, anses det
som et drama stykke. Komedien er senere hen blevet opført som et teaterstykke,
samt oplæg til samfundskritik.
Resume
Erasmus Montanus handler om en simpel bondesøn ved navn Rasmus
Berg, som efter et længere ophold i København er gået hen og blevet en lært
mand med latinske sprogfærdigheder, og derved har skiftet til navnet Erasmus
Montanus. Ved hans hjemkomst til bondemiljøet og familien skal det vise sig, at
være svært for familien at forstå Erasmus, og der udløses en større diskussion
i byen da Erasmus udtaler at jorden er rund i stedet for flad, som man hidtil
har troet. Med denne påstand om at jorden er rund sættes kristendommen i et
andet lys, hvilket bondefolket forholder sig meget kritisk til.
Personer
Montanus
Er hovedperson i teksten. Oprindeligt opvokset i et
landbrugssamfund, men er senere hen emigreret som student til København. I
København foretager han en navneforandring fra sit oprindelige navn Rasmus
Bjerg, til den latinske betegnelse for navnet, Erasmus Montanus. I sin tid i
København, har Erasmus fået opbygget et mere selvhøjtidelig og bedrevidende
jeg, og han ser derfor ned på disse mennesker, som han oprindeligt stammer fra.
Alle, lige fra sin egen familie til
vigtige personer i lokalsamfundet bliver nedgjort, latterliggjort og trådt på.
Jeppe Berg
Er hovedpersonens far. Han er en biperson i komedien, da han
ikke er en af de mest centrale figurer. Vi støder på ham i forskellige passager
i teksten, hvor vi får et indblik i, hvilke kår Erasmus kommer fra, og hvordan
hans sociale arv er. Faderen lader til i starten at se op til sin nu lærde søn,
idet han ved at Montanus, sin søn, har en større viden end ham selv. Mod
slutningen ændrer faderens syn sig dog på Montanus. Faderen mener, at Montanus
laver for mange problemer for sig selv og andre, i og med Montanus siger hvad
han vil og forsvare det. Jeppe ender med at ændre mening om den fine skole
Montanus er emigreret fra. 4 akt, scene 3 ” Mig synes det var bedre aldrig
at have studeret på den måde”
Nille
Hun er hovedpersonens mor. Hun er ligesom Jeppe en biperson.
Nille bærer en stor stolthed over sin søn Erasmus, og mener at han er en ære at
have i familiens hus. Under en scene med Jacob kommer det også til udtryk at
moderen vægter sønnen Erasmus højere end Jacob, den almindelige bondesøn. 2
Akt, scene 3 ” Hvilken pokkers skælm! Skal du ikke bedre vide at respektere
sådan en lærd mand. Vedst du ikke at han er en ære for vort hele hus? Mit
hjerte Hr.søn, I skal ikke regne ham det til. Det er en uforstandig tølpel”
Citatet kommer efter at Jacob nægter at kalde sin bror ved sit nye navn,
Erasmus Montanus.
Jacob
Hovedpersonens bror. Jacob er en af de få personer der
allerede fra starten ved Montanus hjemkomst giver sin mening til kende omkring
de fine fornemmelser Montanus har med sig. Jacob er blevet ved
landbrugserhvervet, og er derved gået i sin fars fodspor som bondemand. Jacob
har gode talegaver ligesom Montanus, men i modsætning til ham, så kan Jacob
formulerer sig på et helt almindeligt plan så alle kan forstå ham, hvilket
Montanus har glemt hvordan man bære sig ad med. I hele historien, virker Jacob
som det mest sympatiske og fornuftige. Det kommer af, at han som den eneste kan
tale uden at lave store problemer. Han kan sågar diskutere med Montanus, uden
at have i sinde at gøre Montanus til grin eller virke nedladende.
Lisbed
Lisbed er Erasmus' udkårne. Vi hører ikke så meget om
Lisbed, andet end at hun er håbløst forelsket i Montanus, som til trods for
kærlighedserklæringen fortsat nægter at sige at jorden er flad, for at kunne
blive hinandens ægtefolk. Dette er noget svigerfaren forlange, at han skal sige
for at få datteren som sin hustru. Lisbed har ikke den store forstand på hvad
selve konflikten går ud på, men er bare interesseret i at blive gift med
Montanus, og sender ham derfor et brev, hvori hun inderligt beder ham om at
bortkaste sin egen mening om at jorden er rund så de alligevel kan gifte sig.
Fortælletid
Handlingen strækker sig over nogle dage. Måske en uges tid.
Fortælletid er et udtryk for det tidspunkt, hvor historien bliver fortalt men
på samme tid er det et udtryk for tidsrummet det tager at fortælle historien
Komposition
Præsentation
Teksten starter med, at vi introduceres for Jeppe og Per
Degn. Scenen er derfra sat, og efterfølgende møder vi Nille, Jeronimus,
Magdalone, Lisbed, Jacob og til sidst Erasmus.
Uddybning
Da Montanus kommer hjem, og viser sine nye sider. Familien
får nu deres ”nye” søn at se, idet han nu ikke er som den bondesøn de sendte af
sted, men er gået hen og blevet en lærd mand. I uddybningen ses der hvordan de
nu ydmygt skal forholde sig til deres egen søn og bror. Det er også i
uddybningen at den sociale arv bliver brudt, da Montanus, som den første i
familien, bryder ud af bondemiljøet han ellers oprinder fra. ”Men hvad det broderskab angår, så er det
noget som var godt i gamle dage, men nu kan det så ikke passe sig mer.” 2.
Akt scene 2
Point of no return:
Da Erasmus fortsat fastholder sine holdninger omkring
jordens form overfor degnen og ridefogeden, til trods for deres ihærdige forsøg
på at omvende ham. Samtidig dimentere svigerforældrene deres holdning omkring
hans person og meninger, og pointerer at de ikke vil have noget med Erasmus at
gøre. ”Hils kun Rasmus Berg, sagde han, og sig ham at jeg og min hustru er
begge skikkelige og gudfrygtige folk, som heller vrider halsen om på vores
datter end giver hende til en der siger jorden er rund...” 4. Akt scene 2
Konfliktoptrapning,
Som følge af Erasmus udsagn om, at jorden er rund, bliver
han nu nægtet ægteskab med Lisbed af Jeronimus. Jeronimus kræver, at Erasmus
trækker udsagnet tilbage, men han nægter. Lisbed er meget ulykkelig, og beder
Erasmus gøre det for hende – for hvad betyder det egentlig om jorden er rund,
firkantet eller flad? Men Erasmus nægter stadig, selvom det gør ham ondt. ”Folk
skulle jo tænke at I var gal eller katolsk i hovedet, thi hvorledes kan et
fornuftigt menneske falde til den dårlighed at sige jorden er rund?"
og "Jeg vil aldeles ikke være jer svigerfar! Jeg har min datter kærere
end at jeg skulle give hende således bort.” 3. Akt scene 5
Klimaks:
Niels Corporal får snydt Erasmus til at gå i hæren, noget
han kun kan undgå, hvis han siger, at jorden er flad og gifter sig med Lisbed.
Klimakset bliver forløst, hvor Erasmus endelig erkender, at jorden er helt flad
og at alt han har sagt var vrøvl. ”Min kære svigerfar, jorden er så flak som
en pandekage. Er han nu fornøjet?” 5. Akt scene 5
Udtoning
Jeronimus siger, at Erasmus og han nu igen er gode venner,
og at han kan gifte sig med Lisbed. ”Ja, nu er vi gode venner igen. Nu skal
i få min datter.” 5. Akt scene 5
Fortolkning
Erasmus Montanus er en komedie, som tydeligt bærer præg af
at være skrevet i oplysningstiden, som forfatteren forholder sig meget kritisk
til. Komediens tekst har på datidens tidspunkt taget fat i flere af samfundets
problematikker og som igennem Holbergs' humoristiske tone bliver gjort til skue
og skamme. Alle, uanset status i samfundet, har kunne relatere til enten de
dumme og udvidende landsby bønder, eller dem som befandt sig i et højere
socialt lag. Dette er medvirkende til, at historien om Montanus kan tolkes på
flere måder, alt afhængig af hvilke ”briller” modtageren har på. Ludvig Holberg
har ville skabe en samfundsdebat, som samtidig også skulle sætte fokus på
tidens realisme og idealisme og hvad der dertil hører af konflikter. Igennem
tiden er komedien blevet opført et utal af gange med forskellige fortolkninger.
Dog har Holberg, da han skrev teksten, haft til sinde at udtrykke sin mening om
samfundet og få hørt sine filosofiske tanker og anskueliggørelser.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHummus
SvarSletenig
Sletok
SletEnig
Sletstor hjælp :) med at komme i gang
SvarSletSålidt
Slethvem er han
SvarSletNu må det
SvarSletNu må det hvad?!
SvarSlettissemand
SvarSletLOLXDRARWW
Sletskud ud til mikkel
SvarSlethello 1x
SvarSletklassis
SvarSlet