Lærerfagliganalyse af "Erasmus Montanus"


Lærerfaglig analyse af Erasmus Montanus

 

Genre

Drama komedie.

Da Erasmus Montanus er inddelt i akter og scener, anses det som et drama stykke. Komedien er senere hen blevet opført som et teaterstykke, samt oplæg til samfundskritik.

 

Resume

Erasmus Montanus handler om en simpel bondesøn ved navn Rasmus Berg, som efter et længere ophold i København er gået hen og blevet en lært mand med latinske sprogfærdigheder, og derved har skiftet til navnet Erasmus Montanus. Ved hans hjemkomst til bondemiljøet og familien skal det vise sig, at være svært for familien at forstå Erasmus, og der udløses en større diskussion i byen da Erasmus udtaler at jorden er rund i stedet for flad, som man hidtil har troet. Med denne påstand om at jorden er rund sættes kristendommen i et andet lys, hvilket bondefolket forholder sig meget kritisk til.

 

Personer

Montanus

Er hovedperson i teksten. Oprindeligt opvokset i et landbrugssamfund, men er senere hen emigreret som student til København. I København foretager han en navneforandring fra sit oprindelige navn Rasmus Bjerg, til den latinske betegnelse for navnet, Erasmus Montanus. I sin tid i København, har Erasmus fået opbygget et mere selvhøjtidelig og bedrevidende jeg, og han ser derfor ned på disse mennesker, som han oprindeligt stammer fra.  Alle, lige fra sin egen familie til vigtige personer i lokalsamfundet bliver nedgjort, latterliggjort og trådt på.

 

Jeppe Berg

Er hovedpersonens far. Han er en biperson i komedien, da han ikke er en af de mest centrale figurer. Vi støder på ham i forskellige passager i teksten, hvor vi får et indblik i, hvilke kår Erasmus kommer fra, og hvordan hans sociale arv er. Faderen lader til i starten at se op til sin nu lærde søn, idet han ved at Montanus, sin søn, har en større viden end ham selv. Mod slutningen ændrer faderens syn sig dog på Montanus. Faderen mener, at Montanus laver for mange problemer for sig selv og andre, i og med Montanus siger hvad han vil og forsvare det. Jeppe ender med at ændre mening om den fine skole Montanus er emigreret fra. 4 akt, scene 3 ” Mig synes det var bedre aldrig at have studeret på den måde”

 

Nille

Hun er hovedpersonens mor. Hun er ligesom Jeppe en biperson. Nille bærer en stor stolthed over sin søn Erasmus, og mener at han er en ære at have i familiens hus. Under en scene med Jacob kommer det også til udtryk at moderen vægter sønnen Erasmus højere end Jacob, den almindelige bondesøn. 2 Akt, scene 3 ” Hvilken pokkers skælm! Skal du ikke bedre vide at respektere sådan en lærd mand. Vedst du ikke at han er en ære for vort hele hus? Mit hjerte Hr.søn, I skal ikke regne ham det til. Det er en uforstandig tølpel” Citatet kommer efter at Jacob nægter at kalde sin bror ved sit nye navn, Erasmus Montanus.

 

Jacob

Hovedpersonens bror. Jacob er en af de få personer der allerede fra starten ved Montanus hjemkomst giver sin mening til kende omkring de fine fornemmelser Montanus har med sig. Jacob er blevet ved landbrugserhvervet, og er derved gået i sin fars fodspor som bondemand. Jacob har gode talegaver ligesom Montanus, men i modsætning til ham, så kan Jacob formulerer sig på et helt almindeligt plan så alle kan forstå ham, hvilket Montanus har glemt hvordan man bære sig ad med. I hele historien, virker Jacob som det mest sympatiske og fornuftige. Det kommer af, at han som den eneste kan tale uden at lave store problemer. Han kan sågar diskutere med Montanus, uden at have i sinde at gøre Montanus til grin eller virke nedladende.

 

 

Lisbed

Lisbed er Erasmus' udkårne. Vi hører ikke så meget om Lisbed, andet end at hun er håbløst forelsket i Montanus, som til trods for kærlighedserklæringen fortsat nægter at sige at jorden er flad, for at kunne blive hinandens ægtefolk. Dette er noget svigerfaren forlange, at han skal sige for at få datteren som sin hustru. Lisbed har ikke den store forstand på hvad selve konflikten går ud på, men er bare interesseret i at blive gift med Montanus, og sender ham derfor et brev, hvori hun inderligt beder ham om at bortkaste sin egen mening om at jorden er rund så de alligevel kan gifte sig.

 

Fortælletid

Handlingen strækker sig over nogle dage. Måske en uges tid. Fortælletid er et udtryk for det tidspunkt, hvor historien bliver fortalt men på samme tid er det et udtryk for tidsrummet det tager at fortælle historien

 

Komposition

Præsentation

Teksten starter med, at vi introduceres for Jeppe og Per Degn. Scenen er derfra sat, og efterfølgende møder vi Nille, Jeronimus, Magdalone, Lisbed, Jacob og til sidst Erasmus.

 

Uddybning

Da Montanus kommer hjem, og viser sine nye sider. Familien får nu deres ”nye” søn at se, idet han nu ikke er som den bondesøn de sendte af sted, men er gået hen og blevet en lærd mand. I uddybningen ses der hvordan de nu ydmygt skal forholde sig til deres egen søn og bror. Det er også i uddybningen at den sociale arv bliver brudt, da Montanus, som den første i familien, bryder ud af bondemiljøet han ellers oprinder fra.  Men hvad det broderskab angår, så er det noget som var godt i gamle dage, men nu kan det så ikke passe sig mer.” 2. Akt scene 2

 

Point of no return:

Da Erasmus fortsat fastholder sine holdninger omkring jordens form overfor degnen og ridefogeden, til trods for deres ihærdige forsøg på at omvende ham. Samtidig dimentere svigerforældrene deres holdning omkring hans person og meninger, og pointerer at de ikke vil have noget med Erasmus at gøre. ”Hils kun Rasmus Berg, sagde han, og sig ham at jeg og min hustru er begge skikkelige og gudfrygtige folk, som heller vrider halsen om på vores datter end giver hende til en der siger jorden er rund...” 4. Akt scene 2

 

 

Konfliktoptrapning,

Som følge af Erasmus udsagn om, at jorden er rund, bliver han nu nægtet ægteskab med Lisbed af Jeronimus. Jeronimus kræver, at Erasmus trækker udsagnet tilbage, men han nægter. Lisbed er meget ulykkelig, og beder Erasmus gøre det for hende – for hvad betyder det egentlig om jorden er rund, firkantet eller flad? Men Erasmus nægter stadig, selvom det gør ham ondt. ”Folk skulle jo tænke at I var gal eller katolsk i hovedet, thi hvorledes kan et fornuftigt menneske falde til den dårlighed at sige jorden er rund?" og "Jeg vil aldeles ikke være jer svigerfar! Jeg har min datter kærere end at jeg skulle give hende således bort.” 3. Akt scene 5

 

Klimaks:

Niels Corporal får snydt Erasmus til at gå i hæren, noget han kun kan undgå, hvis han siger, at jorden er flad og gifter sig med Lisbed. Klimakset bliver forløst, hvor Erasmus endelig erkender, at jorden er helt flad og at alt han har sagt var vrøvl. ”Min kære svigerfar, jorden er så flak som en pandekage. Er han nu fornøjet?”   5. Akt scene 5

 

Udtoning

Jeronimus siger, at Erasmus og han nu igen er gode venner, og at han kan gifte sig med Lisbed. ”Ja, nu er vi gode venner igen. Nu skal i få min datter.” 5. Akt scene 5

 

Fortolkning

Erasmus Montanus er en komedie, som tydeligt bærer præg af at være skrevet i oplysningstiden, som forfatteren forholder sig meget kritisk til. Komediens tekst har på datidens tidspunkt taget fat i flere af samfundets problematikker og som igennem Holbergs' humoristiske tone bliver gjort til skue og skamme. Alle, uanset status i samfundet, har kunne relatere til enten de dumme og udvidende landsby bønder, eller dem som befandt sig i et højere socialt lag. Dette er medvirkende til, at historien om Montanus kan tolkes på flere måder, alt afhængig af hvilke ”briller” modtageren har på. Ludvig Holberg har ville skabe en samfundsdebat, som samtidig også skulle sætte fokus på tidens realisme og idealisme og hvad der dertil hører af konflikter. Igennem tiden er komedien blevet opført et utal af gange med forskellige fortolkninger. Dog har Holberg, da han skrev teksten, haft til sinde at udtrykke sin mening om samfundet og få hørt sine filosofiske tanker og anskueliggørelser.

14 kommentarer: