Lærerfagliganalyse af "Jeppe på Bjerget"

Lærerfaglig analyse af Jeppe på Bjerget

Resume

Jeppe på Bjerget handler om bonden Jeppe. Jeppe bliver offer for en komedie, som baronen og hans mænd står bag. Jeppe har problemer i privatlivet, hvor konen Nille slår ham. Jeppes eneste løsning på dette er druk. En dag i en brandert ender Jeppe med at falde beruset om af druk. Her bliver han fundet af baronen og hans mænd. Baronen har lyst til at lave en komedie, så Jeppe tages med til baronens slot. Her lader baronen og hans mænd Jeppe leve i troen om, at han er baronen. Jeppe drikkes fuld igen, og de efterlader ham der, hvor de fandt ham. Jeppe bliver sigtet for at have udgivet sig som baronen. Han skal stilles for en dommer, der dømmer ham til hængning. – Baronen har dog ikke her afsluttet sin komedie. Jeppe hænges op i et træ, men vågner igen. Han er forvirret om, hvorledes han er død eller ej. Dommeren informerer dog Jeppe om, at dommen er omstødt, så Jeppe kan leve igen.

 

Dramaet Jeppe på Bjerget indledes på en måde således, at læseren hurtigt får en forståelse af, at bonden Jeppe er tekstens hovedperson samtidig med at tekstens dilemma hurtigt tydeliggøres, nemlig undertrykkelsesproblematikken. Dramaets handling foregår over et kortere tidsrum, nemlig i løbet af et par dage. Dette kommer til udtryk i følgende citat; “I Gaar var jeg...” og ”... I disse to Dage”. Disse to citater underbygger ovenstående ved det faktum, at der direkte i teksten kan refereres til handlingens tidsrum. I løbet af disse dage gennemgår Jeppe flere mentale stadier, som kan ses som følgende;

Den undertrykte – Den undertrykkende – Den undertrykte. Alt dette gøres læseren opmærksom på, idet der kan beskrives som det etablerede anslag. Jeppe er undertrykt i forhold til både samfundet, idet han er bonde og dermed underlagt baronen, samt i forhold til konen Nille, der ynder at afstraffe Jeppe ved brug af pisk. Handlingen foregår i byen Bjerget på Sjælland og uddybes ikke yderligere undervejs i teksten, da det essentielle netop ikke er den geografiske placering, men derimod at der er tale om et samfund på landet. Man kan dog med god grund antage, at dramaet foregår hen på sensommeren, idet baronen og hans mænd inspicerer byggen og dermed årets høst.

 

Genre

Genremæssigt er Jeppe på Bjerget et drama, der netop har til hensigt at skulle opsættes scenisk, i form af opsætning på teatret. Desto ydermere er Jeppe på bjerget en komedie, skrevet til og for at underholde datidens overklasse. Humoren opstår, idet det er samfundets overklasse, baronen, der udnytter og udstiller underklassen, i form af bonden Jeppe. På den anden side kan dramaet også ses som værende en tragedie. I samtiden ville et publikum fra underklassen (hvis de så teater) tolke anderledes på tekstens handling samt omdrejningspunkt. Underklassen ville i givet fald kunne føle medlidenhed med Jeppe samt finde hans undertrykkelse værende tragisk. – Dramaet ligger, alt afhængig af stand og synsvinkel, op til flere genremæssige muligheder og fortolkninger.

 

Komposition

Jeppe på Bjerget er et drama. Dette er skrevet i fem akter, der indeholder henholdsvis otte, tre, fire, seks og seks scener. Dramaet er skrevet ud fra principperne om det klassiske drama, det cirkulære drama. Derfor bliver strukturen her også med udgangspunkt i orden – kaos - ny orden. Fem akts modellenkan her anvendes til at anskueliggøre, hvorledes et drama opbygges. I dette tilfælde med dramaet Jeppe på bjerget kan teksten inddeles således, som det ses nedenfor.

 

1. Akt: Ekspositionen, læseren introduceres for personerne og den vordende konflikt.

I 1. scene har Nille en monolog, hvori læseren introduceres for Jeppe samt hans dovenskab og drikkeri. ”Jeg troer neppe, at der er saadandt en doven Slyngel… hand skulde i den Tid æde og dricke op alt…”**[1]** I scene 2. har Jeppe og Nille en diskussion vedrørende Jeppes drikkeri, hvilket munder ud i, at Jeppe drager mod byen. Jeppe slår på vejen et smut forbi Jakob Skomager, for at få stillet tørsten med en omgang brændevin. 1. akt ender med at baronen og hans mænd finder Jeppe liggende på vejen, beruset af druk. Baronen vil drive gæk med Jeppe. ”Lad ham kun blive, jeg havde nok Lyst at spille en Comoedie med ham.”**[2]**

 

2. Akt: Konflikten påbegyndes, idet læseren netop bliver introduceret for konfliktens omdrejningspunkt.

I scene 1. vågner Jeppe op i baronen seng. Denne scene foregår som en monolog, hvori læseren indvies i Jeppes tanker. Han er forvirret, for hvorledes er han havnet der? Jeppe selv er ikke i stand til at vurdere, hvorvidt han er levende eller død, drømmer eller er vågen. ”Men hvad kand det være? jeg sover icke, jeg vaager icke, jeg er icke død…”**[3]**. Baronens mænd og to doktorer prøver således at overbevise Jeppe om, at han er baronen. – ”Ej! Herren var jo med os paa Jagt den heele Gaars Dag”**[4]**

 

3. Akt: Konflikt optrapning/kulmination, konflikten optrappes på en måde, således at der ingen vej tilbage er, dvs. Point of no return finder sted.

I denne akt. drikkes Jeppe fuld af baronen. Jeppe placeres ved et bord, hvorpå der står alt, han måtte ønske. Desto mere fuld Jeppe bliver, desto mere underholdende finder baronen og hans mænd ham. Jeppe, der ellers plejer til at blive undertrykt, falder her ind i rollen den undertrykkende. ”Hvad du icke est, det kandst du blive, du seer ud til allehaande. Naar du har hengt ham, skal jeg siden henge dig selv”**[5]**.Jeppe bliver igen beruset af druk, ligesom da baronen og hans mænd fandt ham. De slæber Jeppe tilbage til stedet, hvor de fandt ham. ”Fører ham da ud, og fuldender Comoedien.”**[6]**.

 

4. Akt: Peripeti, her forekommer et anti-klimaks hos læseren, i forhold til vedkommendes forventninger.

Denne akt. begynder med, at Jeppe vågner op vejen. Her møder han Nille. I scene 2. har Jeppe og Nille en diskussion om, hvorvidt Jeppe har været i paradis eller ej. Diskussionen resulterer i, at Jeppe bliver afstraffet af Nille. ”Til Paradiis (prygler ham) til Paradiis (slår ham atter) til Paradiis (slår ham igien) vil du fixere mig oven i Kiøbet”.[7] I scene 5 anklages Jeppe for at være en mistræder, at have udgivet sig for at være baronen. Jeppe bringes for en domstol (fiktiv – som baronen står bag). Jeppe kendes skyldig i tiltalen og idømmes hængning som straf.

 

5. Akt: Afslutning, handlingen afsluttes. Læseren har nu et indtryk af det samlede handlingsforløb

I scene 1. vågner Jeppe op, mens han er hængt op i galgen. Jeppe er fuld. Han diskuterer med Nille om, hvorvidt hun skal bring ham brændevin. I scene 2. tages Jeppe ned fra galgen, da dommen er omstødt (det hele er spil for galleriet fra baronens side). I scene 4. tager Jeppe forbi Jakob Skomager for at få en omgang brændevin og for at fortælle hele historien, om de forbigående to dage. Dramaet slutter i scene 6., hvor baronen og hans mænd taler om begivenheden.

 

I forhold til ovennævnte kompositionsanalyse er der i teksten tale om orden - kaos - ny orden princippet. Dette bliver tydeliggjort yderligere i arbejdet med kompositionen. Denne viser netop, at der er tale om et cirkulært drama, eftersom bl.a. Jeppes tilværelse er den samme i begyndelsen såvel som i slutningen af teksten. I arbejdet med dramaturgi kan det netop være relevant at anskueliggøre udviklingen på denne måde, da dette er med til at give en meget større forståelse for tekstens fokusområde. Fem akt modellen illustrerer, hvorledes handlingen er opbygget. Der er et naturligt flow i overgangene mellem de forskellige elementer teksten indeholder, som netop inddelingen i akt og scener yderligere viser. Som læser kan det som udgangspunkt ikke noget, man ligger mærke til. En punktopstilling af faktorerne kan derfor være til hjælp, hvis der skal dannes en endegyldig forståelse for tekstens opbygning. Derudover kan man også kigge på komposition, hvis man rent faktisk så dramaet, da drama i bund og grund skal ses og ikke læses. Dette er relevant i forhold til forståelse af både tekst og genre.

 

 

Personer

Jeppe

Jeppe er omdrejningspunkt i teksten og dermed også hovedpersonen. Han lever i et landbrugssamfund, hvor han undertrykkes af omverdenen, konen Nille og magthaveren Baronen. Jeppe tilhører samfundets underklasse, hvor det er let at bebrejde andre for ens ulykke. Dertil er det relevant, at Jeppe i forholdet til konen Nille ingen indflydelse har, idet hun har magten i form af udøvelse af vold og afstraffelse imod Jeppe. Jeppes person virker dermed mere vattet, og alkohol virker som den eneste løsning på problemerne.

 

Nille

Nille er gift med Jeppe. Hun har magten i sin hule hånd, da hun har skabt en tilværelse, hvor Jeppe er bange for hende. Hun yder at undertrykke Jeppe, hvilket kan være tegn på, at hun selv har haft lignende oplevelser selv som værende den undertrykte.

 

Baronen

Baronen er magthaver i samfundet. Han har licens til at gøre som det måtte passe ham. Han benytter sig af Jeppe til at få noget ind underholdning i hverdagen. Baronen er også yderst arrogant, idet han netop er meget bevidst om sin position.

I scene med Jeppes dødsdom viser baronen dog en som ”medfølende”. Dette skal ses i relief til, at han ville miste skatteindtægter, hvis han lod Jeppe hænge.

 

Miljø

Miljøet i Jeppe på Bjerget forekommer todelt, eftersom både under- og overklassen er repræsenteret, hvilket her skildres ved baronen og bønderne. Bønderne er de fattige, der slider og slæber, hvorimod baronen lever i luksus med tjenestefolk mm.

 

Bondemiljøet

Bønderne er fattige hårdtarbejdende folk. De er underlagt baronen, som de arbejder for samtidig med at de skal betale skatter til ham. Bønderne har ikke meget til rådighed, så de er nødsaget til at spare.

 

Herskabsmiljøet

Hos baronen lever de en lang rigere og finere tilværelse. Baronen er magthaveren i samfundet, eftersom han har midlerne til, hvad han måtte ønske. Desuden er baronen omgivet af tjenestefolk, sekretærer mm., hvem han også skal betale løn til. Da baronen ”vælger” at lave komedie med Jeppe for dette ingen konsekvenser, da han er magthaveren og ingen tør stille sig op imod baronen, da de på den ene eller anden måde er økonomisk afhængig af ham.

 

Fortolkning

Man kan, set ud fra et fortolkningsmæssigt perspektiv, tale om, at Jeppe på Bjerget indeholder en dobbelt morale. Den undertrykte ender selv med at blive undertrykkende. Det vil altså sige, at på den ene side bliver Jeppe undertrykt og nedværdiggjort, af konen Nille og det omkring liggende samfund, og på den anden side bliver Jeppe selv den undertrykkende så snart lejligheden byder sig, idet Jeppe, i ”rollen” som baron, selv undertrykker sine medmennesker. Jeppe på Bjerget er skrevet i oplysningstiden, der især havde fokus på logikken vs. det irrationelle. Dette modsætningsforhold kommer også til udtryk i netop Jeppe på bjerget. Dette ses bl.a., da Jeppe tror, at han er havnet i paradis. I dette eksempel sætter Holberg således det logiske overfor den irrationelle, da den logiske forklaring må være, at Jeppe er havnet et ukendt sted, hvorimod den irrationelle tænker straks vil tænke mere på religion, guds frelse fra livet på jorden. Her er miljø beskrivelserne væsentlige, eftersom der ikke umiddelbart kan byttes om på status. Jeppe er som ”baron” stadigvæk blot en bonde. Dette er yderst væsentligt set i forhold til perioden, idet hvert individ netop gennem oplysning skal frigøres fra bl.a. religion. Derved kan uvidenhed, der kan være skyld i undertrykkelse samt nedværdighed blandt befolkningen, hindres.

Noter;

[1] Jeppe på Bjerget: 1. akt. scene 1; linje 1 og linje 9.

[2] Jeppe på Bjerget: 1. akt, scene 8; linje 17-18.

[3] Jeppe på Bjerget: 2. akt, scene 1; linje 60-65.

[4]Jeppe på Bjerget: 2. akt, scene 3; linje 122.

[5]Jeppe på Bjerget: 3. akt, scene 2; linje 31-32.

[6] Jeppe på bjerget: 3. akt, scene 4; linje 14.

[7] Jeppe på bjerget: 4. akt, scene 2; linje 18-19